Sådan måler du op til din udendørs skydedør
Inden du går i gang med dit skydedørsprojekt, er det vigtigt, at du får målt korrekt op til dine nye vinduer og døre. Og her behøver du hverken at være ’gør-det-selv-typen’ eller professionel håndværker, for at kunne finde de rigtige mål. Vi har nemlig lavet en lille guide, så du nemt og hurtigt kan se, hvordan du griber opgaven an.
Se ’sådan måler du op’ her.
Alt du skal bruge i din opmåling er: En blyant, et målebånd og et papir til at skrive ned på. Du skal altså ikke have fat i specialiserede redskaber eller komplicerede regnemodeller. Du kan tværtimod bruge dét, som du allerede har liggende i hjemmet.
Når du har målebåndet klart, skal du finde frem til karm- eller hulmål. Har du en eksisterende skydedør, du ønsker at erstatte, skal du blot måle højden og bredden på den. Har du ikke en dør i forvejen, skal du måle hullet i muren. Når du har gjort det, skal du huske at trække 2,5 - 3 centimeter fra, så der er plads til fuge omkring døre. Og så er du faktisk klar til at indtaste dine mål og bestille.
Har du spørgsmål undervejs, eller er du i tvivl om processen, skal du endelig tage kontakt. Vi står klar med professionel vejledning, så du får lige de udvendige skydedøre, som du går og drømme rom.