Skab en dør, der passer perfekt til din bolig
Vores pladedør, Rømø1, er til dig, der godt kan lide den traditionelle stil. Døren er udstyret med 3 store fyldninger på ydersiden. Øverst har den et buet vindue, der er inddelt i 4 små trekanter. Dette vindue tilføjer en subtil elegance til dørens traditionelle udseende, og giver samtidig et strejf af naturligt lys til rummet.
Døren er lavet af skandinavisk fyrretræ, der sikrer en solid og holdbar løsning. Vi værner om kvaliteten af vores materialer for at sikre, at vores døre opfylder de højeste standarder, og du får et godt produkt. For at gøre dig helt tryg i købet, får du også 10 års garanti på elementet.
Med vores brugervenlige produktkonfigurator har du mulighed for at tilpasse døren efter dine personlige præferencer. Vælg farver, greb, dørtrin og andre detaljer, for at skabe en dør, der passer perfekt til din bolig og dine behov.
Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte os på mail, telefon eller i chatten.

Karmmål: Dette repræsenterer målene for det vindue eller den dør, som du har valgt - altså det mål som produktet produceres i. Med andre ord, bredden og højden, fra karm til karm.
Hulmål: Dette angiver dimensionerne af åbningen i væggen. For at nå frem til karmmålet, skal man trække 2-3 cm fra hulmålet, så der er tilstrækkelig plads til tætningsfugen omkring døren eller vinduet.
Har du ikke lyst til selv at måle op? Så kan du bestille professionel opmåling her.