Kundeservicemedarbejder til e-Commerce virksomhed i rivende udvikling

Sætter du god kundeservice i højsædet? Så er det netop dig vi står og mangler til at bidrage til den forsatte udvikling af vores virksomhed. Hos os vil du nemlig blive en del af en succesfuld e-commerce virksomhed.

Jobbet

Du vil sammen med resten af reklamationsteamet sikre at
vores kunder får den bedst mulige oplevelse. Sammen med dine kollegaer vil du bl.a. arbejde med

  • Reklamationsbehandling på tværs af flere brands
  • Sikre god kundeservice
  • Bidrage med support og vidensdeling til vores salgsteams
  • Være med til at skabe et velfungerende flow, samt en struktureret dialog med vores salgsteams
  • Supportere vores Supply Chain med data for optimering af produkt

Dine kompetencer

Stillingen er alsidig og rummer mange muligheder.
Vi forestiller os at:

  • Du har erfaring inden for tømrerfaget eller er teknisk uddannet
  • Du har erfaring med kundeservice
  • Du har kendskab til konstruktion af vinduer og døre
  • Du er vant til at arbejde i IT systemer
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Dertil er det ikke et krav, men det vil være en fordel, hvis du har kendskab til NAV (Navision) og erfaring fra branchen med døre og vinduer.

Hvem er du?

Din arbejdsstil er målrettet og struktureret, med fokus på at yde den bedst mulige kundeservice. Du er vant til at arbejde selvstændigt med dine opgaver, men du er også en teamplayer. Vi lægger stor vægt på, at du er serviceminded, har et godt humør og et positivt livssyn. Endelig skal du være i besiddelse af overblik og punktlighed, samt være fleksibel, da spidsbelastninger forekommer.

Vi kan tilbyde dig

En fuldtidsstilling og et selvstændigt job i en velfungerende enhed, i en solid virksomhed med en flad organisationsstruktur, hvor der er kort fra idé til handling. Samtidig er der, hos os, gode muligheder for personlig og faglig sparring samt udvikling.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og pension, foruden sundhedsforsikring. Vi har et godt socialt sammenhold og vi er gode til at afholde sociale arrangementer i løbet af året, som bidrager til et godt fællesskab og kollegialt sammenhold.

Hvem er vi?

Vi markedsfører brands som Sparvinduer, Bedst & Billigst og JNA Vinduer & Døre A/S, der sælger vinduer og døre online - direkte til de private forbrugere.
Vi består af mere end 800 dedikerede og engagerede medarbejdere og favner hele vores værdikæde fra produktion af døre og vinduer på individuelle mål til levering hos slutbrugeren.
Vi har i dag produktion i Estland, Polen og Rumænien og går til markedet med ti stærke online brands på markederne i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Østrig, Finland og UK.

Vi er en del af Inwido AB koncernen, som er børsnoteret på børsen i Stockholm. Det er Europas største udbyder af døre og vinduer med ca. 4.300 ansatte i 11 lande.

Er du vores nye kundeservicemedarbejder?

Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til vores HR afdeling på mail: hr@jna.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Claim & Reputation Manager, Mikkel Skaaning på telefon +45 31711438

Vi glæder os meget til at høre fra dig

Arbejdssted:

Langeskov

Tiltrædelse:

Snarest muligt