40% netrabat - Bestil senest 15/11
/Altid gratis levering på din ordre!
Vi oplever udfordringer med betalingskort, vi arbejder på at få det løst hurtigst muligt. Venligst ring til os eller send en mail, hvis du fortsat oplever udfordringer.
 

Dannebrogsvinduer

De klassiske dannebrogsvinduer er inspireret af det danske flag, med to små felter foroven og to aflange felter forneden. Dette giver dem et romantisk og charmerende udtryk. Dannebrogsvinduet ses oftest i byhuse, etageejendomme og renoverede landbrugsejendomme men kan i princippet bruges i alle boligtyper alt afhængig af din personlige stil.

Hvad er dannebrogsvinduer?

Dannebrogsvinduer er de traditionelle flaginspirerede vinduer, som typisk ses i ældre huse eller lejligheder. Hos JNA kan du få dannebrogsvinduer med 1-6 fag, og du kan selv vælge om de skal være med eller uden sprosser.

Bestil professionel opmåling og montering af dine vinduer

Vi har stor forståelse for, at vores kunder har forskellige kompetencer, når det kommer til byggeprojekter. Hos JNA ønsker vi dog, at alle skal kunne bestille korrekt opmålte vinduer og få dem perfekt monteret - uanset om du agter at gøre det selv eller få professionel hjælp. 

Vi har indgået et samarbejde med NSF Byggeentreprise, som har stor erfaring med vinduer, og som med glæde kommer ud og foretager både opmåling og montering for dig. Hvis du ønsker at benytte dig af servicen, så informer os herom, så vi kan sætte dig i kontakt med dem. I servicen er målgaranti selvfølgelig inkluderet, så du ikke hæfter for uventede fejl begået af NSF Byggeentreprise. 

Hvis du har hænderne godt skruet på, så kan du også selv montere dine dannebrogsvinduer med denne udførlige guide til montering.

Design dit eget dannebrogsvindue

Hos JNA kan du designe dit klassiske dannebrogsvindue efter dine behov og præferencer, så det passer perfekt til din bolig. På vores bestillingsside har du mulighed for at tilvælge diverse elementer og derefter straks se den aktuelle pris på vinduet.

For at sikre din vedvarende tilfredshed med dine vinduer, så er det vigtigt, at du har gjort dig nøje overvejelser om, hvilke særlige funktioner og æstetiske egenskaber dine vinduer skal have. 

Når du først har valgt den rette model, så skal du på bestillingssiden blandt andet tage stilling til: 

  • Materialetype
  • Glasdesign 
  • Specialglas
  • Farve
  • Lister
  • Lukketype
  • Børnesikring 
  • Redningsåbning

Dine dannebrogsvinduer er topsikre

Alle vores vinduer og døre er produceret med fokus på høj sikkerhed, og vi har også høje standarder, når det kommer til kvalitet og præcision. Desuden lever vi op til sikkerhedskravene på området, så du kan sove trygt om natten. Det betyder blandt andet, at dine nye dannebrogsvinduer er kvalitetssikret med indbrudshæmmende detaljer, som vil forhindre indbrudstyve i at bryde ind. 

Den høje kvalitet ses ikke kun ved vores produkter. Det kommer også til udtryk i de omkringliggende processer såsom levering, opmåling og montering, hvor vi bestræber os på at levere et upåklageligt stykke arbejde.

Sådan passer du på dine dannebrogsvinduer

Måden, du bruger dine vinduer på i dagligdagen, kan have direkte indflydelse på dit vindues holdbarhed. Sørg eksempelvis for altid at fæstne dit nye dannebrogsvindue i en krog, så det ikke smækker, når det er åbent, og undlad også at åbne vinduet i kraftig blæst. 

Alle vores dannebrogsvinduer fås i træ og træ/alu. Udover hvordan de hver især ser ud og passer ind i din boligtype, så skal du også tage stilling til, hvad materialerne kræver af vedligeholdelse.

Fyrretræ er et smukt og levende materiale, som nemt påvirkes af miljø, fugt og lys. Derfor kræver træet en god omgang pleje fra tid til anden, så det holder sig pænt og funktionelt i rigtig mange år. Med træ/alu-vinduer får du en pulverlakeret aluminiumsbelægning på ydersiden, som kræver minimal vedligeholdelse, og som beskytter den indvendige træ mod alt slags vejr.

Vær opmærksom på krav til redningsåbning 

Der er mange krav til vinduer, du skal forholde dig til, inden du foretager dit køb. En af dem er kravet til en redningsåbning i alle opholdsrum. Det betyder grundlæggende, at du skal kunne komme ud af et vindue eller en dør, uanset hvor du er i din bolig. 

For at dit vindue kan blive godkendt som en redningsåbning, så skal det have en minimumsbredde og -højde. 

Find andre produkter hos JNA

Som alternativ til det traditionelle dannebrogsvindue kan du også få bondehusvinduer, frederiksbergvinduer eller andre vinduer, hvis nogle af disse vinduestyper falder mere i din smag. Vi har også et stort udvalg af døre, som kan matche dine nye vinduer. 

Husk, at du får hele op til 12 års garanti med i handlen, når du bestiller vinduer her hos JNA.

Kontakt JNA

Vi har mere end 40 års erfaring med salg af kvalitetsprodukter og god rådgivning. Derfor er du velkommen til at kontakte os telefonisk, via vores online chat eller e-mail, hvis du har et eller flere spørgsmål til vores produkter, professionelle service eller andet. 

 

Telefon: 70 23 15 23

E-mail: Jna@jna.dk